Rødder og fødder - om at leve i bevægelse

I en verden, hvor grænser, hjem og tilhørsforhold konstant er i bevægelse, bliver spørgsmålet om rødder og forandring stadig mere aktuelt.
Allerede i 1983 satte Salman Rushdie ord på denne spænding i romanen Shame, hvor han skriver:

"We know the force of gravity, but not its origins; and to explain why we become attached to our birthplaces we pretend that we are trees and speak of roots. Look under your feet. You will not find gnarled growths sprouting through the soles. Roots, I sometimes think, are a conservative myth, designed to keep us in our places."

Oversat til dansk:

"Vi kender tyngdekraftens kraft, men ikke dens oprindelse; og for at forklare, hvorfor vi bliver knyttet til vores fødesteder, foregiver vi, at vi er træer og taler om rødder. Kig under dine fødder. Du vil ikke finde krogede udvækster, der vokser ud gennem fodsålerne. Rødder, tænker jeg nogle gange, er en konservativ myte, skabt for at holde os på vores plads."

Med dette citat udfordrer Rushdie forestillingen om, at vores identitet og tilhørsforhold er fast forankret ét sted. I stedet peger han på menneskets evne til at bevæge sig – til at forandre sig. Måske er det netop vores evne til at flytte os – fysisk, mentalt, eksistentielt – der definerer os som mennesker.

I mine samtaler møder jeg ofte mennesker, der står midt i den bevægelse Rushdie beskriver – et sted mellem rødder og fødder, mellem tryghed og længsel.

At leve i bevægelse

I en tid præget af globale kriser, fleksible arbejdsliv og hastige teknologiske forandringer er bevægelse og omstilling ikke længere undtagelsen – det er blevet vilkår. Mange af os oplever det, man kalder en transition – en indre tilpasning til en ydre forandring. Det er ikke blot en flytning eller et nyt job. Det er den proces, hvor vi psykologisk og følelsesmæssigt forsøger at finde fodfæste i noget nyt.

En transition kan have mange årsager: en opsigelse, ændringer i familielivet, sygdom, et nyt livskapitel, eller simpelthen følelsen af at det, der før gav mening, nu er blevet sat i bevægelse. Nogle forandringer vælger vi selv. Andre væltes vi ind i. Fælles for dem er, at de sætter vores identitet i spil.

Fødder og rødder – i samspil

Rushdie skriver ironisk, at vi foregiver at have rødder. Men måske har vi både og. Vi har fødder, der kan bringe os fremad, væk fra noget – eller hen imod noget. Men vi har også rødder – ikke som træer, men som levende væsener med historier, værdier, relationer og erfaringer.

Rødderne er ikke nødvendigvis stedbundne. De kan ligge i det, vi tror på. I de mennesker, vi elsker. I de oplevelser, vi har haft. Eller i de ritualer og vaner, der giver os en følelse af stabilitet og kontinuitet midt i forandringen.

Og ligesom planter kan vi beskæres. Vi kan plantes om. Vi kan trives i ny jord, hvis vi får tid og næring. Vores rødder er fleksible – og netop derfor kan vi bevæge os uden at miste os selv.

Forandring som mulighed – ikke kun tab

Det kan være smertefuldt at slippe det gamle. Der er sorg forbundet med enhver ægte forandring – også når vi selv har valgt den. Men forandring bærer også et spirende håb i sig. Et løfte om noget nyt. En chance for at lære os selv bedre at kende.

At skifte job kan være en mulighed for at genopdage vores værdier og ambitioner. At flytte kan blive en anledning til at undersøge, hvad hjem betyder for os. Nye familieforhold kan med tiden åbne for nye relationer, nye måder at leve på, nye måder at være menneske på.

Når vi tør stille os selv spørgsmål som: Hvad holder mig fast? Hvad holder mig tilbage? Og hvad længes jeg egentlig efter? – så begynder vi at bevæge os med retning, ikke bare med modstand.

Transition kræver næring

En vellykket transition sker sjældent af sig selv. Den kræver noget af os – opmærksomhed, refleksion og tid. Ligesom en plante har brug for jord, lys og vand, har vi brug for næring i overført betydning: støtte fra mennesker omkring os, rutiner der holder os, inspiration udefra, og en indre kontakt til vores værdier.

Det betyder, at vi må give plads til at mærke efter. Tage os tid til at finde ud af, hvad vi har brug for. Og række ud, når vi har brug for støtte. For ingen transformation sker alene. Den udspringer af den transition, vi gennemlever sammen med andre. Når vi deler processen, styrker vi ikke kun os selv – men også fællesskabet.

Transition kan også være en anledning til at justere retning. Ikke alle frø, vi sår, spirer. Nogle visner. Andre blomstrer på uventede måder. Det kræver mod at slippe dét, der ikke længere nærer os – og tillid til, at nyt kan gro frem.

Bevægelse som identitet

Måske er det tid til at ændre perspektiv: fra at se rødder som det, der holder os fast – til at se dem som det, der giver os næring, mens vi bevæger os. At være rodfæstet og i bevægelse er ikke modsætninger. Det er netop den kombination, der gør os levende.

Ligesom naturen bevæger sig i rytmer, bevæger vi os gennem livets skift – mellem rødder og bevægelse, mellem at høre til og at gå.

Vi er ikke statiske væsener, der én gang for alle skal finde vores identitet og holde fast i den. Vi er processuelle, levende, sansende mennesker, der er i konstant dialog med livet. Og måske er det netop denne bevægelse, der gør os til hele mennesker.

Spørgsmål til refleksion

Måske kan du genkende dig selv i noget af det ovenstående. Måske står du selv i en overgang lige nu – tydelig eller subtil. Hvis du har lyst, kan du tage et øjeblik til at reflektere:

Hvilken forandring befinder du dig i lige nu – stor eller lille?
Føles den valgt eller påtvunget?
Hvad forsøger du at give slip på?
Hvad har du brug for at støtte dig til?
Hvad længes du efter?

Disse spørgsmål har ikke hurtige svar. Men de kan åbne for bevægelse. Og måske endda en ny måde at forstå dine egne rødder og fødder på.

At høre til – og turde gå

At høre til et sted, hos nogen, i noget – det er et grundlæggende menneskeligt behov. Men tilhørsforhold behøver ikke betyde stagnation. Vi kan være forbundne og frie. Rummet mellem vores rødder og vores fødder er måske netop der, hvor livets muligheder åbner sig.

Så næste gang du mærker uro, længsel, trang til bevægelse – så husk: dine rødder er der, og dine fødder bærer dig. Du må gerne forandre dig. Du må gerne flytte dig. Du må gerne gro et andet sted.

Det er ikke et svigt. Det er livet.